Støjbergs støtte til en borgerlig regering er en støtte til et skævt Danmark, hvor de rigeste i Nordsjælland skal forgyldes med topskattelettelser Af Benny Engelbrecht, finansordfører for Socialdemokratiet Hvis vi nu leger med tanken om, at Søren Pape Poulsen ender i spidsen for en borgerlig regering, så ligger ét forhold helt fast: Papes 2030-plan vil forringe velfærden i bytte med topskattelettelser til de rigeste i Nordsjælland. I mine og Socialdemokratiets øjne er det en dybt uansvarlig og meget lidt social retfærdig økonomisk prioritering. Og som det ser ud nu vil Inger Støjberg lægge stemmer til en regering og en statsministerkandidat, der vil trække Danmark i en skæv retning og forgylde danskere i København og Nordsjælland på bekostning af blandt andre Sønderjyllands ældre. De Konservative vil nemlig spare 17,8 mia. kr. i den offentlige sektor. Med det resultat at der bliver ca. 39.000 færre offentligt ansatte frem mod 2030. Selv en række konservative borgmestre har advaret mod konsekvenserne for kommunerne, hvis deres eget partis politik bliver gennemført. I de fire Sønderjyske kommuner vil det betyde 1440 færre stillinger i det offentlige frem mod 2030, og det er selvom vi bliver flere tusinde ældre i samme kommuner frem mod 2030. De Konservative vil i stedet for velfærd prioritere at give borgere i nordsjællandske kommuner som Gentofte, Hørsholm og Rudersdal en gennemsnitlig skattelempelse på over 22.000 kroner om året, mens man i de Sønderjyske kommuner vil få en skattelettelse i omegnen af 4000 kroner om året. Skævheden er til at tage at føle på. Der er altså noget spøjst ved, at Inger Støjberg vil lægge mandater til det, når hun slår sig op på, at ville gøre noget for Jylland og produktions-Danmark. Det kan i hvert fald ikke være Sønderjylland, hun mener. Omvendt har den siddende regering haft som politisk ambition at skabe balance og skabe resultater i hele Danmark. Jeg gik selv til valg på det, og vi har gennemført en lang række tiltag, der til sammen har skabt et Danmark i bedre balance. Fire nærpolitisstationer i Sydjylland og flere lokalbetjente. Udflyttede uddannelser til Sønderjylland. Aftalt åbninger af op mod 25 nye nærhospitaler i hele landet. Otte nye skattecentre. Investeret 160 milliarder i en langsigtet infrastrukturplan, der sikrer flere og bedre tog til det Sønderjyske, flere cykelstier, til det sønderjyske og startet en undersøgelse af en fast forbindelse mellem Als og Fyn, til gavn for hele Sønderjylland. Tiden er vitterligt ikke til topskattelettelser i Nordsjælland. Nej, vi skal derimod styrke vores nærhed og velfærd i hele Danmark.
Godt nyt, at færgen til Fyn bliver elektrisk Selvom vi ikke kender alle detaljerne endnu, er det sikkert at fra 2024 er det ikke bare færgen til Ærø, der er elektrisk, men også ruten mellem Fynshav og Bøjden. Det skyldes at det udbud af ruten, som har været et par år undervejs, nu er afgjort. Molslinjen skal sejle både denne rute og den statslige rute til Samsø, der også elektrificeres. I min tid som minister stod jeg ikke blot for at forberede udbuddet, jeg havde også tæt dialog med de berørte kommuner, både før og efter seneste kommunalvalg. Jeg indgik også den politiske aftale, der ligger til grund for udbuddet med SF, Radikale og Enhedslisten. Aftalens fokus er på reduktion af CO2, bedre forhold for de rejsende og flere afgange. Når vi endnu ikke kan få så meget at vide om detaljerne for fremtidens færgedrift skyldes det dog ikke manglende vilje hos Molslinjen. Jeg tror faktisk de er ved at revne af stolthed over at kunne fortælle mere om fremtidens færgedrift. Nej, det skyldes udbudsreglerne, der foreskriver en periode fra udbuddet er afgjort og til kontrakten endeligt indgås, hvor andre bydere har mulighed for at kunne klage. Først når denne periode er overstået kan vi få flere detaljer. Personligt er jeg da også ved at revne af nysgerrighed over hvad det er for nogle nye færger, der sejle i Lillebælt fra Fynshav. Men alt godt kommer som bekendt til den som venter. Jeg håber naturligvis, at der ikke bliver for meget udbudsretligt bøvl, så ventetiden ikke bliver for lang. Stor var min overraskelse derfor også, da jeg i både JydskeVestkysten og SønderborgNyt kunne læse, at byrådsmedlem og snart forhenværende MF Ellen Trane Nørby åbenbart har stillet en byge af spørgsmål til min efterfølger i Transportministeriet omhandlende alt det, som jeg er overbevist om at Molslinjen gerne vil fortælle, men som vi altså må vente lidt på at blive klogere på, grundet udbudsreglerne. Særligt kan det undre, da Venstre end ikke er med i aftalen om færgerne og at Ellen jo dog trods alt har mit telefonnummer, så er der noget hun ikke forstår kan hun jo bare ringe og spørge mig direkte. Til sidst til de der tænker: Jamen, hvad så med en bro mellem Als og Fyn? Bliver den ikke til noget nu der kommer grønne færger? Det korte svar er: Jo. For man kan godt sikre grønne færger og arbejde for en fast forbindelse samtidig. Den forundersøgelse der er ved at blive foretaget netop nu skal blandt andet vise om det snarere skal være en tunnel end en bro. Forundersøgelsen blev besluttet i det infrastrukturforlig jeg forhandlede på plads sidste sommer. Når resultatet foreligger, så kan man gå videre med først en miljøvurdering og siden tekniske forberedelser, inden selve anlægsarbejdet kan igangsættes. Naturligvis under forudsætning af at der også til den tid er et flertal i Folketinget. Det vil jeg gøre mit for at der er. Alt imens den proces forhåbentlig går vel, har vi naturligvis brug for gode grønne færger - og de er altså på vej, og lad os i første omgang glædes ved det.
Tryghed i din hverdag! Når den store verden ulmer af utryghed, i form af krig i Europa og en verdensøkonomi i ubalance, så er det vigtigt, at vi sikrer trygheden i hverdagen. Det gælder om at føle sig tryg i sit hjem, vide at politiet kommer når man ringer, og at de kriminelle får en straf svarende til deres handlinger. Det handler om, at kriminelle lige skal gentænke deres kriminelle handling, og at dem der er sunket dybt dybt ned i den kriminelle afgrund får hårde straffe, så de kommer væk fra hverdagen, gaden og nabolaget. I den 2030-plan regeringen fremlægger om kort tid, er der afsat et tiltrængt milliardbeløb til at løfte vores politi, anklagemyndighed, domstolene og kriminalforsorgen. Trygheden i din hverdag må nemlig ikke være afhængig af kapaciteten i systemet – og det må vi sande, at det desværre er i dag. Din tryghed skal defineres af værdier og prioriteter, der handler om dig og din tryghed. Det var også derfor, jeg som transportminister kæmpede hårdt for at få vanvidsbilisterne væk fra vejen ved at stramme loven, så det giver ubetinget fængsel at udsætte andres liv for fare – og at bilen samtidig kan konfiskeres. Ingen skal være bange for at køre en tur i deres bil på grund af personer, som ikke bekymrer sig om andre menneskers ve og vel. Det var en tilsvarende tryghed for de der anvender den kollektive transport, der var baggrunden for, at jeg sammen med den daværende Justitsminister fremlagde en plan for mere tryghed på stationerne – især om aftenen. Jeg vil fortsætte med at kæmpe for din tryghed hjemme, på vej og i byen. Jeg kan i øvrigt anbefale dig at læse den kronik statsminister Mette Frederiksen har skrevet om emnet. https://www.berlingske.dk/kron.../lad-os-passe-paa-fremtiden
Af Benny Engelbrecht, finansordfører for Socialdemokratiet ”Hvorfor skal I politikere altid skændes?”. Det er et af de spørgsmål, jeg oftest møder fra borgere på gaden, og jeg forstår det virkelig godt. For hvis man følger den politiske debat og mediernes dækning af den, skulle man tro, at vi aldrig kan blive enige om noget på tværs af de partipolitiske skel. Virkeligheden er imidlertid den, at den her valgperiode har vist, at vi i Folketinget virkelig har formået at brede samarbejdet ud. Det kan samtlige partier i Folketinget bryste sig af. 9 ud af 10 aftaler, vi har indgået, har været brede aftaler funderet henover den politiske midte. I særlig grad har håndteringen af corona og det nationale kompromis, der blev indgået i februar, om en markant styrkelse af vores forsvar, vist, at det danske demokrati virker, når kriserne bider. Så mens du sikkert vil læse spaltevis af debatindlæg i de kommende måneder, der beskylder både regering og opposition for uduelighed, vil jeg stilfærdigt tillade mig, at rose alle de partier, der især under corona-krisen udviste en resolut fælles krisehåndtering. I min egen tid som transportminister indgik vi en meget bred aftale om infrastruktur, der reelt udgør en plan for, hvordan vi elektrificerer hele transportsektoren. Den er jeg meget stolt af, men jeg deler gerne stoltheden med alle de partier der står bag. For det brede politiske samarbejde som den socialdemokratiske regering har stået for siden sommeren 2019, er et helt entydigt bevis på, at vi politikere kan andet end at skændes. Vi kan også handle og udrette gavn for vores land og for alle danskere, når vi gør det sammen. Jeg vil derfor også appellere til, at vi i Folketinget fortsætter den stil – også på den anden side af et Folketingsvalg. Det vil jeg i hvert fald selv medvirke til.
En hjælpende hånd Efter meget lange forhandlinger er der nu en hjælpende hånd til blandt andet de mest trængte pensionister. Regeringen er sammen med et bredt flertal i Folketinget blevet enige om, at kompensere en række grupper i samfundet, der er særligt udfordret af den stigende inflation. De folkepensionister, der har allermindst, vil få en skattefri check på 5000 kroner og de ydelsesmodtagere, der ikke længere er på arbejdsmarkedet – der er især tale om førtidspensionister – vil modtage et skattefrit engangsbeløb på 2000 kroner. Samtidig forhøjer vi beskæftigelsesfradraget og lemper elafgiften. Det her er med andre ord en tiltrængt, hjælpende hånd til nogle af de grupper i vores samfund, der er allerhårdest ramt på pengepungen for tiden, og som samtidig ikke har mulighed for at skabe et større økonomisk råderum for dem selv, da de selvsagt ikke er på arbejdsmarkedet længere. Samtidig giver vi studerende mulighed for at tjene mere ved siden af deres SU, uden modregning. Der er ingen tvivl om, at alle danskere kan mærke inflationen i hverdagen. De stigende priser, i kølvandet på Putins krig i Ukraine, kan vi se helt konkret, når vi handler ind, og beløbet på bonen er markant højere end det plejer at være. Vi kan se det på vores elregninger, der er skudt i vejret. Vi kan se det, når vi tanker vores bil, og benzinprisen er langt højere, end vi er vant til. Men vi kan ikke hjælpe alle i samfundet, og langt de fleste danskere er nødt til at håndtere prisstigningerne ved hjælp af egen økonomi. Skulle der gives flere checks ud eller laves sænkelser på benzinafgiften som et eksempel, så ville det blot øge inflationen yderligere. Vi kan se til Tyskland, hvor politikerne har valgt at sænke benzinafgifterne med 35 procent og taler om at sætte priserne på dagligvarer ned. Men med sådan en manøvre risikerer man at få den helt modsatte effekt, end det er tiltænkt. En del af den nedsatte brændstofafgift forsvinder eksempelvis ned i lommerne på benzinselskaberne som øget profit. Skulle vi gøre noget tilsvarende herhjemme, risikerer vi, at danskerne mister endnu flere penge mellem hænderne, da det vil puste yderligere til inflationen. Derfor er det helt afgørende, at vi handler klogt. Klogt, men på en forsigtig måde, og det er den brede aftale vi netop har indgået et eksempel på. Tak til de partier i Folketinget, der er med til at tage et ansvar for de mest økonomisk trængte pensionister i vores samfund: SF, Enhedslisten, De Radikale Venstre, Venstre og De Konservative.
Danmark er verdens mest konkurrencedygtige land. Jeg har snart været aktiv i politik i 15 år. En god del af tiden har jeg direkte eller indirekte arbejdet med erhvervsområdet - og før jeg blev valgt til Folketinget arbejdede jeg i mange år i det private erhvervsliv. Derfor kan jeg også med god ret sige, at jeg utallige gange har skullet lægge øre til borgerlige politikere der klynkede over hvor forfærdeligt dansk erhvervsliv har det og hvor ringe rammevilkår der findes herhjemme. Med den seneste ranking fra Bloomberg overhaler Danmark selv Schweiz på det globale index over konkurrencedygtighed. Det skyldes, at konkurrencedygtighed ikke blot skal måles i erhversbeskatning, men også i befolkningens uddannelsesniveau, produktiviteten, digitaliseringsniveau, afbureakratisering og meget andet. Jeg synes vi skal kippe med flaget og været stolte af hvad vores lille land kan præstere - ikke mindst når det handler om at fremme grønne teknologier på verdensplan.
Afskaffelse af ægtefællemodregning i pensionen Folketinget har netop vedtaget afskaffelse af ægtefællemodregning i pensionen. Det betyder, at vi nu fjerner de økonomiske benspænd, der står i vejen for, at seniorer kan tage en ekstra tørn på arbejdsmarkedet. Afskaffelse af ægtefællemodregning gør en forskel for rigtig mange almindelige danskere. 100.000 danskere rammes nemlig i dag af ægtefællemodregning, når deres partner eller samlever står op og bidrager til fællesskabet. Det er sund fornuft i en tid, hvor vi mangler dygtige hænder og kloge hoveder – men også for at give de mange seniorer mulighed for større frihed til fortsat at bidrage med deres erfaring og viden. I Sønderborg Kommune alene skønnes det at være til gavn for 1.400 pensionister.
